Velkommen til Spirende Sind

I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser.

Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet.

Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen.

I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.

Tak for at lytte med!

Velkommen til Spirende Sind

I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser.

Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet.

Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen.

I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.

Tak for at lytte med!

Velkommen til Spirende Sind I dag skal det handle om patienter med personlighedsforstyrrelser og særligt hvordan man hjælper, støtter og behandler patienter med Emotionel ustabilt personlihgedsforstyrrelse af borderline-typen. Når man starter i børne- og ungdomspsykiatrien og starter sit arbejde som forvagt, kommer man hurtigt i kontakt med de her patienter. Hvis man har erfaring fra en somatisk akutmodtagelse, har man muligvis også stødt på dem. For det er en patientgruppe som kan fylde meget og som der er mange meninger omkring. Det mønster som de fleste tænker på, når de hører om en borderline-frostyrrelse, er en masse skiftende relationer, det er intense følelser, for nogen kan det handle om at blive manipuleret eller blive kørt rundt i manegen, og andre tænker måske på selvskade, selvmordsforsøg og tvangsindlæggelser. Mange læger generelt, og også flere børne- og ungdomspsykiatere, synes på grund af alle de ting jeg nævnte, at det er en svær patientgruppe at hjælpe. I region midt har man dog taget det som anledning til at intensivere tilbuddet til dem. Her har de oprettet et specialiseret ambulant tilbud til patienter med en personlighedsforstyrrelse og der er en ensrettet terapeutisk og pædagogisk tilgang mellem ambulatoriet og døgnafsnittet. Det startede de op på Skejby i 2019 og en af de børne- og ungdomspsykiatere der var med til at starte det tilbud hedder Katrine Nikolajsen. I kapitel 1 fortæller hun om det konkrete tilbud de har til deres patienter i region midt. I kapitel 2 fortæller hun om det terapeutiske arbejde og i kapitel 3 slutter hun af med at tale om tillid og drømmen om gode afslutninger på forløb.

Tak for at lytte med!

Spirende sind har holdt sommerferie og nu er vi endelig kommet i gang igen. I afsnittet her skal vi tale om hvordan menstruationscyklussen påvirker graden af ADHD-symptomer hos piger og kvinder. Det er et spirende felt, hvor der fortsat er begrænset forskning på området, men selv om vi i børne- og ungdomspsykiatrien har behandlet langt flere patienter for ADHD i mange flere år, end voksenpsykiatrien har gjort, er temaet omkring cyklus og ADHD alligevel først kommet på den almene befolknings radar, efter at den svenske voksenpsykiater Lotta Borg Skoglund og senere den danske voksenpsykiater Charlotte Jokumsen, skrev hver deres bog om netop kvinder og ADHD.

Ikke desto mindre behandler vi masser af piger og de får nu engang deres menarche, altså menstruationsdebut, ofte i de samme år som vi udreder og behandler dem.

Mie Bonde er Børne- og ungdomspsykiater. Hun driver Appia-klinikken i Søborg og hun har i samarbejde med voksenpsykiaterne i sin klinik, i flere år behandlet piger og kvinder, hvor tyngden af ADHD-symptomerne har varieret hen over uger og måneder. Hun har sagt ja, til at gøre os klogere på emnet og dele sine erfaringer med at behandle piger med ADHD der bliver uforholdsmæssigt meget påvirket af deres menstruationscyklus.

Undervejs i samtalen henviser Mie til en artikel om hvordan østrogen påvirker dopamin, som jeg har lovet at linke til her.

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse.

Spirende sind har holdt sommerferie og nu er vi endelig kommet i gang igen. I afsnittet her skal vi tale om hvordan menstruationscyklussen påvirker graden af ADHD-symptomer hos piger og kvinder. Det er et spirende felt, hvor der fortsat er begrænset forskning på området, men selv om vi i børne- og ungdomspsykiatrien har behandlet langt flere patienter for ADHD i mange flere år, end voksenpsykiatrien har gjort, er temaet omkring cyklus og ADHD alligevel først kommet på den almene befolknings radar, efter at den svenske voksenpsykiater Lotta Borg Skoglund og senere den danske voksenpsykiater Charlotte Jokumsen, skrev hver deres bog om netop kvinder og ADHD.

Ikke desto mindre behandler vi masser af piger og de får nu engang deres menarche, altså menstruationsdebut, ofte i de samme år som vi udreder og behandler dem.

Mie Bonde er Børne- og ungdomspsykiater. Hun driver Appia-klinikken i Søborg og hun har i samarbejde med voksenpsykiaterne i sin klinik, i flere år behandlet piger og kvinder, hvor tyngden af ADHD-symptomerne har varieret hen over uger og måneder. Hun har sagt ja, til at gøre os klogere på emnet og dele sine erfaringer med at behandle piger med ADHD der bliver uforholdsmæssigt meget påvirket af deres menstruationscyklus.

Undervejs i samtalen henviser Mie til en artikel om hvordan østrogen påvirker dopamin, som jeg har lovet at linke til her.

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse.

I 2014 eskalerede konflikten i Ukraine, da Rusland annekterede Krim. Pro-russiske separatister der boede i Donetsk og Luhansk erklærede uafhængighed, hvilket var begyndelsen på en borgerkrig. Konflikten intensiveredes med våbenhviler og sporadisk vold, og selvom der var intens international fordømmelse og masser af sanktioner rettet mod Ruslands involvering, eskalerede borgerkrigen til en regulær invasion fra Rusland i 2022.

Der var 37 millioner mennesker i Ukraine inden krigen. 8 millioner af dem har måttet flygte fra deres hjem og finde ly et andet sted internt i Ukraine, og 6 millioner er blevet flygtninge uden for landet. Det svarer til 39% af befolkningen har forladt deres hjem, men 90% af flygtningene er kvinder og børn, og man anslår, at mere end halvdelen af alle ukrainske børn har forladt deres hjem.

I Danmark ser vi de her børn i vores akutmodtagelser, døgnafsnit og ambulante afdelinger, men ved vi nok om deres baggrund, deres kultur og hvordan vi skal tale med dem om psykiatriske lidelser?

Dmytro Martsenkovskyi er både børne- unge, og voksenpsykaiter i Kiev. Han er assisterende professor i psykiatri ved universitet i Kiev og han arbejder derudover som børnepsykiater på Okhmatdyt børnehospital. Han har sagt ja til at svare på mine spørgsmål og vi starter i kapitel 1 med at snakke om hvordan krigen har påvirket børne- og ungdomspsykiatrien i Ukraine og Kiev, og i kapitel 2 kommer vi ind på, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi møder Ukrainske flygtninge i vores danske klinisk arbejde.

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!

I 2014 eskalerede konflikten i Ukraine, da Rusland annekterede Krim. Pro-russiske separatister der boede i Donetsk og Luhansk erklærede uafhængighed, hvilket var begyndelsen på en borgerkrig. Konflikten intensiveredes med våbenhviler og sporadisk vold, og selvom der var intens international fordømmelse og masser af sanktioner rettet mod Ruslands involvering, eskalerede borgerkrigen til en regulær invasion fra Rusland i 2022.

Der var 37 millioner mennesker i Ukraine inden krigen. 8 millioner af dem har måttet flygte fra deres hjem og finde ly et andet sted internt i Ukraine, og 6 millioner er blevet flygtninge uden for landet. Det svarer til 39% af befolkningen har forladt deres hjem, men 90% af flygtningene er kvinder og børn, og man anslår, at mere end halvdelen af alle ukrainske børn har forladt deres hjem.

I Danmark ser vi de her børn i vores akutmodtagelser, døgnafsnit og ambulante afdelinger, men ved vi nok om deres baggrund, deres kultur og hvordan vi skal tale med dem om psykiatriske lidelser?

Dmytro Martsenkovskyi er både børne- unge, og voksenpsykaiter i Kiev. Han er assisterende professor i psykiatri ved universitet i Kiev og han arbejder derudover som børnepsykiater på Okhmatdyt børnehospital. Han har sagt ja til at svare på mine spørgsmål og vi starter i kapitel 1 med at snakke om hvordan krigen har påvirket børne- og ungdomspsykiatrien i Ukraine og Kiev, og i kapitel 2 kommer vi ind på, hvilke ting vi skal være opmærksomme på, når vi møder Ukrainske flygtninge i vores danske klinisk arbejde.

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!

Henvisningerne til børne- og ungdomspsykiatrien stiger, antallet af børn og unge med diagnoser er voksende og der bliver solgt mere og mere medicin til vores målgruppe. Men hvilke hypoteser og forklaringer har vi om det stigende antal diagnoser og er der nogen risici forbundet med den øgede diagnostik? Det er en diskussion som man har haft i psykiatrien i mange år, men den bliver ved med at vende tilbage.

Pernille Darling er speciallæge i børne- og ungdomspsykiatrien. Hun er særligt optaget af ADHD og hvilken rolle tilknytningen spiller ifht. udvikling af mistrivsel og psykisk sygdom. Derudover er hun en af vores speciales hyppigste debattører og har skrevet en lang række kronikker i landets aviser.

Hun har været så venlig at sige ja til at svare på mine dumme spørgsmål og gøre mig klogere på om vi stiller de rigtige diagnoser og hvordan hun drømmer om at behandlingstilbuddene reagerer på de diagnoser der bliver stillet

Tak fordi du lytter med og rigtig god fornøjelse!