Forskere fra University of Texas i USA har opfundet en metode til at printe elektroder på hovedbunden.
De håber, at midlertidige elektroniske tatoveringer kan gøre det hurtigere og nemmere at måle hjernens aktivitet ved hjælp af et elektroencephalogram (EEG), hvor elektroderne opfanger svage elektriske impulser fra hjernen.
Ud fra impulserne kan lægerne se, om hjernen fungerer normalt, og det er for eksempel vigtigt i forhold til at diagnosticere epilepsi.
Desuden kan EEG bruges til at opfange signaler, som kan tolkes af en computer, så det bliver muligt at kommunikere med computeren med tankerne alene.
"Vores studie kan potentielt revolutionere designet af ikke-invasive hjerne-computer-interface-enheder," siger professor José Millán ifølge en pressemeddelelse fra University of Texas.
José Millán er medforfatter til den videnskabelige artikel om studiet, der er publiceret i tidsskriftet Cell Biomaterials.
Teknologien er afprøvet på fem karseklippede forsøgspersoner. De fik skannet hovedet i tre dimensioner, før printeren monteret på en computerstyret robotarm gik i gang med at printe elektroderne ved at sprøjte med elektriske ledende blæk, der ikke er skadeligt for huden.
Hele processen med at kcanne og printe tager 15-20 minutter, og det er ikke noget, der gør ondt eller på anden måde er ubehageligt.
Forsøget viste, at de printede elektroder virker lige så godt som almindelige EEG-elektroder, der sættes på huden ved hjælp af en særlig gel. Men det kræver kort hår, for den elektroniske blæk har svært ved at trænge ned igennem længere hår, især hvis det er tykt eller krøllet.
Professor Preben Kidmose fra Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet er noget skeptisk i forhold til, hvor nyttig den nye metode til placering af elektroder egentlig er.
"Det er et interessant stykke arbejde. Men jeg tror, forskerne overvurderer potentialet i metoden. De er meget optimistiske," siger han.
I sundhedsvæsenet bruges EEG blandt andet til at diagnosticere hjerneskader og hjernesygdomme som for eksempel epilepsi, hjernebetændelse og visse former for demens.
Ved en normal EEG-undersøgelse som dem, der helt rutinemæssigt udføres på danske hospitaler, er det ikke nødvendigt at klippe håret. Her placeres elektroderne på hovedbunden ved hjælp af en klæbende gel, der sikrer den elektriske kontakt mellem huden og elektroderne.
Godt nok tager det noget tid at anbringe elektroderne, men Preben Kidmose har alligevel svært ved at forestille sig, at det skulle være smartere at printe elektroderne - specielt fordi det kræver meget kort hår.
"Man vil ikke have lyst til at bede folk om at møde kronragede op. Så hvis det er en forudsætning, kan det ikke bruges i en klinisk praksis," siger han.
Artiklen fortsætter under billedet
Men de amerikanske forskere peger på, at de printede elektroder bevarer deres kontakt med huden i længere tid end almindelige elektroder, der falder af efter nogle få timer, fordi den nødvendige gel tørrer ud.
En typisk EEG-undersøgelse varer kun en halv times tid, og det kan være en fordel at registrere aktiviteten igennem længere tid, for eksempel et døgn.
Og her kan det være smartere med de midlertidige elektroniske tatoveringer, der stadig virker fint efter 24 timer, lyder argumentet. Så kan elektroderne kobles til en bærbar elektronisk enhed, der forstærker og løbende optager signalerne fra hjernen, mens personen lever sit liv helt normalt.
"Det er et gennemgående argument i den videnskabelige artikel, at metoden kan bruges til langtidsmonitorering," siger Preben Kidmose, der arbejder med at måle hjernens aktivitet igennem længere tid via EEG målt i øret.
"Men man kan sagtens få almindelige elektroder til at blive på i mange timer. Der findes geler, der ikke tørrer ud, og når man laver søvnmonitorering, sidder de typisk på i 10-12 timer. Så det er lidt tendentiøst, når forskerne påstår, at de får dårlig kontakt efter seks timer," fortsætter han.
Måske er potentialet større for mennesker, der har brug for ...
