• Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

  • By: Videnskab.dk
  • Podcast

Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

By: Videnskab.dk
Listen for free

  • Summary

  • Lyt til automatisk oplæsning af Videnskab.dk's artikler. Nogle artikler er skrevet af redaktionens journalister, andre er skrevet af forskere. Navnene på forfattere og deres profession samt yderligere information såsom artiklens genre, faktabokse og tabeller fremgår ikke af den automatiske oplæsning, men kan findes inde på selve artiklen på Videnskab.dk's hjemmeside. Oplever du fejl i udtalen, så send venligst en mail til redaktion@videnskab.dk.
    Videnskab.dk
    Show More Show Less
Hygiene & Healthy Living Politics & Government Science
Show More Show Less
activate_Holiday_promo_in_buybox_DT_T2
Episodes
  • Disse tatoveringer kan måle hjernens aktivitet

    Disse tatoveringer kan måle hjernens aktivitet
    Dec 2 2024
    Forskere fra University of Texas i USA har opfundet en metode til at printe elektroder på hovedbunden.
    De håber, at midlertidige elektroniske tatoveringer kan gøre det hurtigere og nemmere at måle hjernens aktivitet ved hjælp af et elektroencephalogram (EEG), hvor elektroderne opfanger svage elektriske impulser fra hjernen.
    Ud fra impulserne kan lægerne se, om hjernen fungerer normalt, og det er for eksempel vigtigt i forhold til at diagnosticere epilepsi.
    Desuden kan EEG bruges til at opfange signaler, som kan tolkes af en computer, så det bliver muligt at kommunikere med computeren med tankerne alene.
    "Vores studie kan potentielt revolutionere designet af ikke-invasive hjerne-computer-interface-enheder," siger professor José Millán ifølge en pressemeddelelse fra University of Texas.
    José Millán er medforfatter til den videnskabelige artikel om studiet, der er publiceret i tidsskriftet Cell Biomaterials.
    Teknologien er afprøvet på fem karseklippede forsøgspersoner. De fik skannet hovedet i tre dimensioner, før printeren monteret på en computerstyret robotarm gik i gang med at printe elektroderne ved at sprøjte med elektriske ledende blæk, der ikke er skadeligt for huden.
    Hele processen med at kcanne og printe tager 15-20 minutter, og det er ikke noget, der gør ondt eller på anden måde er ubehageligt.
    Forsøget viste, at de printede elektroder virker lige så godt som almindelige EEG-elektroder, der sættes på huden ved hjælp af en særlig gel. Men det kræver kort hår, for den elektroniske blæk har svært ved at trænge ned igennem længere hår, især hvis det er tykt eller krøllet.
    Professor Preben Kidmose fra Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet er noget skeptisk i forhold til, hvor nyttig den nye metode til placering af elektroder egentlig er.
    "Det er et interessant stykke arbejde. Men jeg tror, forskerne overvurderer potentialet i metoden. De er meget optimistiske," siger han.
    I sundhedsvæsenet bruges EEG blandt andet til at diagnosticere hjerneskader og hjernesygdomme som for eksempel epilepsi, hjernebetændelse og visse former for demens.
    Ved en normal EEG-undersøgelse som dem, der helt rutinemæssigt udføres på danske hospitaler, er det ikke nødvendigt at klippe håret. Her placeres elektroderne på hovedbunden ved hjælp af en klæbende gel, der sikrer den elektriske kontakt mellem huden og elektroderne.
    Godt nok tager det noget tid at anbringe elektroderne, men Preben Kidmose har alligevel svært ved at forestille sig, at det skulle være smartere at printe elektroderne - specielt fordi det kræver meget kort hår.
    "Man vil ikke have lyst til at bede folk om at møde kronragede op. Så hvis det er en forudsætning, kan det ikke bruges i en klinisk praksis," siger han.
    Artiklen fortsætter under billedet
    Men de amerikanske forskere peger på, at de printede elektroder bevarer deres kontakt med huden i længere tid end almindelige elektroder, der falder af efter nogle få timer, fordi den nødvendige gel tørrer ud.
    En typisk EEG-undersøgelse varer kun en halv times tid, og det kan være en fordel at registrere aktiviteten igennem længere tid, for eksempel et døgn.
    Og her kan det være smartere med de midlertidige elektroniske tatoveringer, der stadig virker fint efter 24 timer, lyder argumentet. Så kan elektroderne kobles til en bærbar elektronisk enhed, der forstærker og løbende optager signalerne fra hjernen, mens personen lever sit liv helt normalt.
    "Det er et gennemgående argument i den videnskabelige artikel, at metoden kan bruges til langtidsmonitorering," siger Preben Kidmose, der arbejder med at måle hjernens aktivitet igennem længere tid via EEG målt i øret.
    "Men man kan sagtens få almindelige elektroder til at blive på i mange timer. Der findes geler, der ikke tørrer ud, og når man laver søvnmonitorering, sidder de typisk på i 10-12 timer. Så det er lidt tendentiøst, når forskerne påstår, at de får dårlig kontakt efter seks timer," fortsætter han.
    Måske er potentialet større for mennesker, der har brug for ...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Hvad er Bluesky - og hvorfor flytter brugere i hobetal dertil fra X?

    Hvad er Bluesky - og hvorfor flytter brugere i hobetal dertil fra X?
    Dec 2 2024
    Efter Elon Musks opkøb af Twitter (nu omdøbt X) i 2022 begyndte utilfredse brugere at søge andre steder hen. Metas Threads, open source-projektet Mastodon og Bluesky meldte sig på banen som alternativer.
    Threads nød godt af Metas eksisterende brugerbase, men har ikke formået at fange den brede offentligheds interesse. Mastodon har vist sig at være kompliceret og svær at finde rundt i for de fleste almindelige brugere, så brugen står splittet.
    Bluesky virkede lovende, men brugere kunne i starten kun oprette en profil ved 'invite only,' så væksten gik i stampe.
    Men i de seneste uger er brugerne begyndt at vælte ind hos Bluesky fra X, efter store dele af brugerfællesskabet til sidst kørte trætte i X's giftige kultur og ledelse.
    Efter det seneste amerikanske præsidentvalg, hvor Elon Musk tilsyneladende drejede X's algoritmer i retningen af at øge sin egen indflydelse, gik det store rykind for alvor i gang, og brugerne blev mødt med åbne arme.
    Siden da er brugerbasen vokset til mere end 20 millioner brugere, et antal der fortsat stiger.
    Som andre har bemærket, minder Bluesky lidt om Twitter i 'de gode gamle dage' - i hvert fald indtil videre.
    På Bluesky kan brugerne udforske nye værktøjer, en mere legende tilgang til det bredere internet og et relativt sikkert sted at dele personlige tanker og oplevelser eller holde kontakten med venner og kolleger.
    Så hvordan adskiller Bluesky sig fra X? Ved første øjekast ligner Bluesky nærmest til forveksling X. Den himmelblå sommerfugl ligner Twitters blå fugl, som Elon Musk erstattede med et hårdt hvidt-på-sort X.
    Bluesky bruger hashtags, og brugere henvender sig til hinanden ved hjælp af @-symbolet. Svar, citater og 'reposts' fungerer alle stort set som på X.
    Denne lighed er sandsynligvis en forklaring på Blueskys bemærkelsesværdige popularitet sammenlignet med andre decentrale platforme som for eksempel Mastodon.
    Bluesky adskiller sig fra X gennem et sæt funktioner, som brugere kan benytte til at styre deres oplevelse og forme kulturen på platformen.
    Brugerne kan bygge flere brugerdefinerede feeds uden central styring, men baseret på deres egne interesser og relationer og derefter dele dem offentligt med andre. Det er en effektiv mekanisme til at undgå feeds styret af algoritmer, som kun går én vej, og en mere demokratisk tilgang til styringen af indholdet.
    Bluesky tilbyder muligheden for at oprette brugerdefinerede 'starter packs', hvor man kan begynde at følge hele grupper af personer, og tilpassede lister over foreslåede konti relateret til emner, interesser eller lokation.
    Startpakkerne kan deles offentligt for at hjælpe nye brugere med at finde personer at følge. Det er en ny funktion, der føles venskabelig og imødekommende, og som igen ikke rigtig er afhængig af en centralt styret algoritme.
    Blueskys indstillingsmenu indeholder også effektive indholdsstyringsværktøjer, som brugerne har kontrol over. Brugerne kan for eksempel oprette tilpassede søgeordslister for at mute visse typer indhold og styre, hvem der kan interagere dem.
    Det betyder, at man kan vælge ikke at blive eksponeret for bestemte politiske synspunkter og holdninger, hvis man ønsker det. Det betyder også, at man kan have en behagelig og jovial udveksling uden at blive udsat for hadefulde ytringer, mobning eller chikane.
    Kritikere hævder, at denne form for brugerkontrol vil føre til 'ekkokamre', så den overordnede offentlige sfære (eller offentlige kommunikation) ikke længere er et sted for en udveksling af forskellige synspunkter.
    Men som jeg tidligere har argumenteret for, gør en offentlig sfære ejet af en milliardær fuld af højtråbende bøller heller ikke meget for at tilskynde lige og retfærdig deltagelse.
    Bluesky så dagens lys som et forsøgsprojekt hos Twitter i 2019, ledet af Twitters daværende topchef og stifter, Jack Dorsey.
    Idéen bag var at implementere en såkaldt 'decentral dagsorden' på et socialt medie - altså et system, der står i vejen for, at én enkelt organisation får fuld kontrol, og som gør det muligt f...
    Show More Show Less
    7 mins
  • "Vælg dine venner med omhu" - I deler nemlig milliarder af tarmbakterier

    "Vælg dine venner med omhu" - I deler nemlig milliarder af tarmbakterier
    Dec 2 2024
    Tarmen har sit eget økosystem af bakterier og andre mikroorganismer. Det bliver kaldt 'tarmmikrobiomet' og har betydning for vores helbred - blandt andet immunforsvaret og vores kognitive funktion.
    "Vi kan slet ikke leve sundt og godt uden dem (tarmbakterierne, red.), fordi de med de tusindvis af molekyler, som de døgnet rundt producerer, via blodbanen og nervesystemet påvirker funktionen af alle vores organer," fortæller Oluf Borbye Pedersen, der er professor i genomforskning ved Københavns Universitet.
    Tidligere studier har vist, at familiemedlemmer, der bor sammen, i en vis grad deler tarmbakterier og andre mikroorganismer.
    Nu viser et nyt studie, der er udgivet i Nature, at det rækker længere end det. Sociale relationer udenfor hjemmets fire vægge har tilsyneladende også betydning for vores sammensætning af bakterier i tarmen.
    Forskere har kortlagt nære og fjerne sociale relationer for 1.787 voksne i 18 landsbyer i Honduras, Centralamerika, der er isolerede fra andre byer - og har derudover undersøgt bakterier og andre mikrober (mikroskopiske organismer) i deres tarme.
    De konkluderer, at sociale kontakter - både nære og mere fjerne relationer - påvirker bakterierne i den enkeltes tarm. Resultaterne var uafhængige af forskelle i, hvad de mere end 1.000 voksne spiste, drak og indtog af medicin.
    "Baseret på de omfattende forskningsresultater fristes jeg til at sige: 'Vælg dine venner og din øvrige nære omgangskreds med omhu - om muligt'," fortæller Oluf Borbye Pedersen og uddyber:
    "Fordi dine venner, arbejdskolleger og andre tættere kontakter formentligt påvirker dig på måder, du slet ikke aner det mindste om. Du deler mikrober i et milliardtal med dem. Og jo hyppigere og tættere kontakterne er i form af håndtryk, kram, knus eller kys, jo større formodes mikrobe-delingen at være."
    Forskerne kortlagde 2.543 forskellige arter af bakterier og ikke mindre end 339.137 forskellige stammer af mikrober hos deltagerne - og fandt ud af, at jo mere social man er, des mere minder ens sammensætning af mikrober om resten af landsbyens indbyggere.
    "En så dybdegående undersøgelse af tarmmikrobiomet er ikke tidligere rapporteret," lyder det fra Oluf Borbye Pedersen.
    For det første kræver sådan et studie store mængder data, og for det andet skal man have adgang til de her små isolerede samfund, forklarer Martin Steen Mortensen.
    Han er seniorforsker i Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed på Danmarks Tekniske Universitet.
    For de 18 landsbyer i Honduras er den gennemsnitlige afstand til den nærmeste landsby 1,1 kilometer til nærmeste landsby. Befolkningen varierer fra 66 til 432 mennesker.
    Man ville for eksempel ikke kunne lave noget tilsvarende i Danmark, fordi vi interagerer for meget på kryds og tværs - blandt andet via offentlig transport.
    "Det er meget imponerende, at de har vist en sammenhæng så klart - jo mere de er sammen, jo mere deler de," siger Martin Steen Mortensen.
    "Vi kan bruge den her viden til at få en bedre forståelse af, hvordan bakterier spreder sig - hvor vi får dem fra, og hvem vi giver dem til," tilføjer han.
    Ud fra det nye studie, kan man ikke konkludere, hvilke konsekvenser det har, at man deler tarmmikrober i større sociale sammenhænge, men forskerne bag spekulerer i, at det både kan have positiv og negativ påvirkning af helbredet.
    Sammensætningen af vores tarmbakterier er tidligere kædet sammen med en række fysiske og psykiske sygdomme - eksempelvis sklerose og depression, og også er en stærk indikator for sundhed generelt.
    Men der mangler flere analyser, før man kan sige noget konkret om, hvordan delingen af bakterierne påvirker helbredet, forklarer Martin Steen Mortensen.
    "Forskerne har kigget på, hvilke og hvor mange bakterier der bliver delt mellem deltagerne - men ikke, hvordan de forskellige typer påvirker helbredet," fortæller han.
    Tidligere studier har undersøgt udvekslingen af tarmmikrober blandt søskendebørn og har fundet ud af, at den har stor betydning for udviklingen af tarmens bakteriesamfund ...
    Show More Show Less
    5 mins

What listeners say about Videnskab.dk - Automatisk oplæsning

Average customer ratings

Reviews - Please select the tabs below to change the source of reviews.

Audible.co.uk reviews

Amazon reviews
No Reviews are Available