Episodes

  • Derfor har 40 procent prøvet at fake en orgasme

    Derfor har 40 procent prøvet at fake en orgasme
    Dec 2 2024
    "Der er mange, som faker orgasme."
    Sådan lyder det fra ph.d.-studerende Silvia Pavan fra Københavns Universitet.
    Og hun ved, hvad hun snakker om, for hun er medforfatter til et nyt studie, der har undersøgt omfanget af falske orgasmer, og hvad der skal til, for at folk stopper med at fake orgasmer.
    Studiet viser, at 40 procent af os på et tidspunkt har ladet, som om vi har orgasme, selvom det ikke passer. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
    "Det kan være et udtryk for, at der er noget, der ikke fungerer optimalt for den person, som faker. For eksempel at personen er utilfreds med den form for sex, vedkommende dyrker sammen med sin partner, at personen stresser over at opnå orgasme i forbindelse med sex, eller at vedkommendes partner ikke er opmærksom på ham/hende," siger Silvia Pavan ifølge pressemeddelelsen.
    Knap 12.000 mennesker fra Danmark, Finland, Frankrig, Norge, Sverige og Storbritannien deltog i studiet via en online spørgeskemaundersøgelse.
    Her svarede cirka 51 procent, at de aldrig havde prøvet at fake en orgasme, mens 27 procent havde prøvet at fake en orgasme, men gjorde det ikke længere, og 13 procent fakede fortsat orgasmer med deres nuværende partnere.
    Besvarelserne viser også, at når mænd og kvinder holder op med at fake orgasme, skyldes det typisk:
    At de føler sig bedre tilpas med ikke at opnå en orgasme
    De er blevet bedre til at fortælle deres partner om deres seksuelle præferencer og behov
    De er sammen med en partner, som er opmærksom på deres ønsker
    Altså at kunne kommunikere åbent og ikke forvente, at sex altid ender med en orgasme, fremgår det i pressemeddelelsen.
    Samtidig viste undersøgelsen også, at de, der fakede orgasmer, var mere tilbøjelige til at bruge sexlejetøj, når de var alene.
    "De, som faker orgasme, er muligvis utilfredse med den type sex, de dyrker sammen med deres partner, og søger at opnå nydelse alene. Den gruppe, som bruger sexlegetøj sammen med deres partner, har muligvis et ønske om at forny deres sexliv og prøve nye ting og føler sig trygge ved at gøre det sammen med deres partner," afslutter Silvia Pavan.
    Show More Show Less
    2 mins
  • Disse tatoveringer kan måle hjernens aktivitet

    Disse tatoveringer kan måle hjernens aktivitet
    Dec 2 2024
    Forskere fra University of Texas i USA har opfundet en metode til at printe elektroder på hovedbunden.
    De håber, at midlertidige elektroniske tatoveringer kan gøre det hurtigere og nemmere at måle hjernens aktivitet ved hjælp af et elektroencephalogram (EEG), hvor elektroderne opfanger svage elektriske impulser fra hjernen.
    Ud fra impulserne kan lægerne se, om hjernen fungerer normalt, og det er for eksempel vigtigt i forhold til at diagnosticere epilepsi.
    Desuden kan EEG bruges til at opfange signaler, som kan tolkes af en computer, så det bliver muligt at kommunikere med computeren med tankerne alene.
    "Vores studie kan potentielt revolutionere designet af ikke-invasive hjerne-computer-interface-enheder," siger professor José Millán ifølge en pressemeddelelse fra University of Texas.
    José Millán er medforfatter til den videnskabelige artikel om studiet, der er publiceret i tidsskriftet Cell Biomaterials.
    Teknologien er afprøvet på fem karseklippede forsøgspersoner. De fik skannet hovedet i tre dimensioner, før printeren monteret på en computerstyret robotarm gik i gang med at printe elektroderne ved at sprøjte med elektriske ledende blæk, der ikke er skadeligt for huden.
    Hele processen med at kcanne og printe tager 15-20 minutter, og det er ikke noget, der gør ondt eller på anden måde er ubehageligt.
    Forsøget viste, at de printede elektroder virker lige så godt som almindelige EEG-elektroder, der sættes på huden ved hjælp af en særlig gel. Men det kræver kort hår, for den elektroniske blæk har svært ved at trænge ned igennem længere hår, især hvis det er tykt eller krøllet.
    Professor Preben Kidmose fra Institut for Elektro- og Computerteknologi på Aarhus Universitet er noget skeptisk i forhold til, hvor nyttig den nye metode til placering af elektroder egentlig er.
    "Det er et interessant stykke arbejde. Men jeg tror, forskerne overvurderer potentialet i metoden. De er meget optimistiske," siger han.
    I sundhedsvæsenet bruges EEG blandt andet til at diagnosticere hjerneskader og hjernesygdomme som for eksempel epilepsi, hjernebetændelse og visse former for demens.
    Ved en normal EEG-undersøgelse som dem, der helt rutinemæssigt udføres på danske hospitaler, er det ikke nødvendigt at klippe håret. Her placeres elektroderne på hovedbunden ved hjælp af en klæbende gel, der sikrer den elektriske kontakt mellem huden og elektroderne.
    Godt nok tager det noget tid at anbringe elektroderne, men Preben Kidmose har alligevel svært ved at forestille sig, at det skulle være smartere at printe elektroderne - specielt fordi det kræver meget kort hår.
    "Man vil ikke have lyst til at bede folk om at møde kronragede op. Så hvis det er en forudsætning, kan det ikke bruges i en klinisk praksis," siger han.
    Artiklen fortsætter under billedet
    Men de amerikanske forskere peger på, at de printede elektroder bevarer deres kontakt med huden i længere tid end almindelige elektroder, der falder af efter nogle få timer, fordi den nødvendige gel tørrer ud.
    En typisk EEG-undersøgelse varer kun en halv times tid, og det kan være en fordel at registrere aktiviteten igennem længere tid, for eksempel et døgn.
    Og her kan det være smartere med de midlertidige elektroniske tatoveringer, der stadig virker fint efter 24 timer, lyder argumentet. Så kan elektroderne kobles til en bærbar elektronisk enhed, der forstærker og løbende optager signalerne fra hjernen, mens personen lever sit liv helt normalt.
    "Det er et gennemgående argument i den videnskabelige artikel, at metoden kan bruges til langtidsmonitorering," siger Preben Kidmose, der arbejder med at måle hjernens aktivitet igennem længere tid via EEG målt i øret.
    "Men man kan sagtens få almindelige elektroder til at blive på i mange timer. Der findes geler, der ikke tørrer ud, og når man laver søvnmonitorering, sidder de typisk på i 10-12 timer. Så det er lidt tendentiøst, når forskerne påstår, at de får dårlig kontakt efter seks timer," fortsætter han.
    Måske er potentialet større for mennesker, der har brug for ...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Hvad er Bluesky - og hvorfor flytter brugere i hobetal dertil fra X?

    Hvad er Bluesky - og hvorfor flytter brugere i hobetal dertil fra X?
    Dec 2 2024
    Efter Elon Musks opkøb af Twitter (nu omdøbt X) i 2022 begyndte utilfredse brugere at søge andre steder hen. Metas Threads, open source-projektet Mastodon og Bluesky meldte sig på banen som alternativer.
    Threads nød godt af Metas eksisterende brugerbase, men har ikke formået at fange den brede offentligheds interesse. Mastodon har vist sig at være kompliceret og svær at finde rundt i for de fleste almindelige brugere, så brugen står splittet.
    Bluesky virkede lovende, men brugere kunne i starten kun oprette en profil ved 'invite only,' så væksten gik i stampe.
    Men i de seneste uger er brugerne begyndt at vælte ind hos Bluesky fra X, efter store dele af brugerfællesskabet til sidst kørte trætte i X's giftige kultur og ledelse.
    Efter det seneste amerikanske præsidentvalg, hvor Elon Musk tilsyneladende drejede X's algoritmer i retningen af at øge sin egen indflydelse, gik det store rykind for alvor i gang, og brugerne blev mødt med åbne arme.
    Siden da er brugerbasen vokset til mere end 20 millioner brugere, et antal der fortsat stiger.
    Som andre har bemærket, minder Bluesky lidt om Twitter i 'de gode gamle dage' - i hvert fald indtil videre.
    På Bluesky kan brugerne udforske nye værktøjer, en mere legende tilgang til det bredere internet og et relativt sikkert sted at dele personlige tanker og oplevelser eller holde kontakten med venner og kolleger.
    Så hvordan adskiller Bluesky sig fra X? Ved første øjekast ligner Bluesky nærmest til forveksling X. Den himmelblå sommerfugl ligner Twitters blå fugl, som Elon Musk erstattede med et hårdt hvidt-på-sort X.
    Bluesky bruger hashtags, og brugere henvender sig til hinanden ved hjælp af @-symbolet. Svar, citater og 'reposts' fungerer alle stort set som på X.
    Denne lighed er sandsynligvis en forklaring på Blueskys bemærkelsesværdige popularitet sammenlignet med andre decentrale platforme som for eksempel Mastodon.
    Bluesky adskiller sig fra X gennem et sæt funktioner, som brugere kan benytte til at styre deres oplevelse og forme kulturen på platformen.
    Brugerne kan bygge flere brugerdefinerede feeds uden central styring, men baseret på deres egne interesser og relationer og derefter dele dem offentligt med andre. Det er en effektiv mekanisme til at undgå feeds styret af algoritmer, som kun går én vej, og en mere demokratisk tilgang til styringen af indholdet.
    Bluesky tilbyder muligheden for at oprette brugerdefinerede 'starter packs', hvor man kan begynde at følge hele grupper af personer, og tilpassede lister over foreslåede konti relateret til emner, interesser eller lokation.
    Startpakkerne kan deles offentligt for at hjælpe nye brugere med at finde personer at følge. Det er en ny funktion, der føles venskabelig og imødekommende, og som igen ikke rigtig er afhængig af en centralt styret algoritme.
    Blueskys indstillingsmenu indeholder også effektive indholdsstyringsværktøjer, som brugerne har kontrol over. Brugerne kan for eksempel oprette tilpassede søgeordslister for at mute visse typer indhold og styre, hvem der kan interagere dem.
    Det betyder, at man kan vælge ikke at blive eksponeret for bestemte politiske synspunkter og holdninger, hvis man ønsker det. Det betyder også, at man kan have en behagelig og jovial udveksling uden at blive udsat for hadefulde ytringer, mobning eller chikane.
    Kritikere hævder, at denne form for brugerkontrol vil føre til 'ekkokamre', så den overordnede offentlige sfære (eller offentlige kommunikation) ikke længere er et sted for en udveksling af forskellige synspunkter.
    Men som jeg tidligere har argumenteret for, gør en offentlig sfære ejet af en milliardær fuld af højtråbende bøller heller ikke meget for at tilskynde lige og retfærdig deltagelse.
    Bluesky så dagens lys som et forsøgsprojekt hos Twitter i 2019, ledet af Twitters daværende topchef og stifter, Jack Dorsey.
    Idéen bag var at implementere en såkaldt 'decentral dagsorden' på et socialt medie - altså et system, der står i vejen for, at én enkelt organisation får fuld kontrol, og som gør det muligt f...
    Show More Show Less
    7 mins
  • "Vælg dine venner med omhu" - I deler nemlig milliarder af tarmbakterier

    "Vælg dine venner med omhu" - I deler nemlig milliarder af tarmbakterier
    Dec 2 2024
    Tarmen har sit eget økosystem af bakterier og andre mikroorganismer. Det bliver kaldt 'tarmmikrobiomet' og har betydning for vores helbred - blandt andet immunforsvaret og vores kognitive funktion.
    "Vi kan slet ikke leve sundt og godt uden dem (tarmbakterierne, red.), fordi de med de tusindvis af molekyler, som de døgnet rundt producerer, via blodbanen og nervesystemet påvirker funktionen af alle vores organer," fortæller Oluf Borbye Pedersen, der er professor i genomforskning ved Københavns Universitet.
    Tidligere studier har vist, at familiemedlemmer, der bor sammen, i en vis grad deler tarmbakterier og andre mikroorganismer.
    Nu viser et nyt studie, der er udgivet i Nature, at det rækker længere end det. Sociale relationer udenfor hjemmets fire vægge har tilsyneladende også betydning for vores sammensætning af bakterier i tarmen.
    Forskere har kortlagt nære og fjerne sociale relationer for 1.787 voksne i 18 landsbyer i Honduras, Centralamerika, der er isolerede fra andre byer - og har derudover undersøgt bakterier og andre mikrober (mikroskopiske organismer) i deres tarme.
    De konkluderer, at sociale kontakter - både nære og mere fjerne relationer - påvirker bakterierne i den enkeltes tarm. Resultaterne var uafhængige af forskelle i, hvad de mere end 1.000 voksne spiste, drak og indtog af medicin.
    "Baseret på de omfattende forskningsresultater fristes jeg til at sige: 'Vælg dine venner og din øvrige nære omgangskreds med omhu - om muligt'," fortæller Oluf Borbye Pedersen og uddyber:
    "Fordi dine venner, arbejdskolleger og andre tættere kontakter formentligt påvirker dig på måder, du slet ikke aner det mindste om. Du deler mikrober i et milliardtal med dem. Og jo hyppigere og tættere kontakterne er i form af håndtryk, kram, knus eller kys, jo større formodes mikrobe-delingen at være."
    Forskerne kortlagde 2.543 forskellige arter af bakterier og ikke mindre end 339.137 forskellige stammer af mikrober hos deltagerne - og fandt ud af, at jo mere social man er, des mere minder ens sammensætning af mikrober om resten af landsbyens indbyggere.
    "En så dybdegående undersøgelse af tarmmikrobiomet er ikke tidligere rapporteret," lyder det fra Oluf Borbye Pedersen.
    For det første kræver sådan et studie store mængder data, og for det andet skal man have adgang til de her små isolerede samfund, forklarer Martin Steen Mortensen.
    Han er seniorforsker i Forskningsgruppen for Tarmbakterier og Sundhed på Danmarks Tekniske Universitet.
    For de 18 landsbyer i Honduras er den gennemsnitlige afstand til den nærmeste landsby 1,1 kilometer til nærmeste landsby. Befolkningen varierer fra 66 til 432 mennesker.
    Man ville for eksempel ikke kunne lave noget tilsvarende i Danmark, fordi vi interagerer for meget på kryds og tværs - blandt andet via offentlig transport.
    "Det er meget imponerende, at de har vist en sammenhæng så klart - jo mere de er sammen, jo mere deler de," siger Martin Steen Mortensen.
    "Vi kan bruge den her viden til at få en bedre forståelse af, hvordan bakterier spreder sig - hvor vi får dem fra, og hvem vi giver dem til," tilføjer han.
    Ud fra det nye studie, kan man ikke konkludere, hvilke konsekvenser det har, at man deler tarmmikrober i større sociale sammenhænge, men forskerne bag spekulerer i, at det både kan have positiv og negativ påvirkning af helbredet.
    Sammensætningen af vores tarmbakterier er tidligere kædet sammen med en række fysiske og psykiske sygdomme - eksempelvis sklerose og depression, og også er en stærk indikator for sundhed generelt.
    Men der mangler flere analyser, før man kan sige noget konkret om, hvordan delingen af bakterierne påvirker helbredet, forklarer Martin Steen Mortensen.
    "Forskerne har kigget på, hvilke og hvor mange bakterier der bliver delt mellem deltagerne - men ikke, hvordan de forskellige typer påvirker helbredet," fortæller han.
    Tidligere studier har undersøgt udvekslingen af tarmmikrober blandt søskendebørn og har fundet ud af, at den har stor betydning for udviklingen af tarmens bakteriesamfund ...
    Show More Show Less
    5 mins
  • Er det etisk forsvarligt, at forskere eksperimenterer på sig selv?

    Er det etisk forsvarligt, at forskere eksperimenterer på sig selv?
    Dec 1 2024
    Virologen Beata Halassy skabte for nylig store overskrifter, efter hun med succes behandlede sin egen brystkræft ved at udføre eksperimentel behandling på sig selv.
    Beata Halassy havde tidligere gennemgået både en mastektomi (fjernelse af brystet) og kemoterapi, men så informerede hun sine læger om, at hun ønskede at behandle sin tumor ved at injicere den med virus, der er kendt for at angribe kræftceller.
    Denne tilgang, som kaldes onkolytisk viroterapi (OVT), er endnu ikke godkendt til behandling af brystkræft, men bliver på nuværende tidspunkt evalueret som en eksperimentel tilgang.
    Beata Halassys eksperimenter med sig selv var en succes, og hun slutter sig til rækken af andre forskeres, som Barry Marshall, der vandt Nobelprisen i medicin i 2005 efter at have spist den såkaldte helicobacter-bakterie for at belyse den afgørende rolle, bakterien spiller i forbindelse med mavekatar og mavesår.
    Opdagelsen af helicobacter-bakteriens betydning menes at have reddet millionvis af liv.
    Men alligevel er ikke alle lige begejstrede for forskernes eksperimenter på sig selv, og bekymringen for 'selveksperimentering' er stigende, fordi det ikke længere udelukkende er forbeholdt professionelle forskere.
    Bioteknologier og udbredelsen af open source-forskning har ført til udviklingen af 'biohacking'-samfund, der beskæftiger sig med forskellige former for forsøg på egen krop.
    Er det etisk forsvarligt? For at besvare dette spørgsmål skal vi helt tilbage til de grundlæggende videnskabsetiske principper.
    Autonomi skal sikre menneskers ret til at træffe deres egne beslutninger, og 'informeret samtykke' er en proces, der yder en afgørende beskyttelse i medicinsk forskning.
    Forskerne er nødt til at anvende omhyggelige metoder for at sikre, at deltagerne i forsøg træffer et frivilligt valg om at deltage, og at de forstår risici og fordele ved de eksperimentelle indgreb (og alternativer).
    Det er klart, at en del personer, der foretager eksperimenter på sig selv, kan træffe informerede valg om selv at udøve en udokumenteret behandling.
    Beata Halassys rapport fastslår, at hun gav informeret samtykke, og hendes professionelle ekspertise inden for virologi gjorde hende i stand til at udvikle en klar videnskabelig begrundelse for sin tilgang.
    Men der kan være ukendte alvorlige bivirkninger ved eksperimentelle behandlinger, som betyder, at det er bedst at have andre fagpersoner ombord.
    Det er heller ikke alle, der eksperimenterer med sig selv, der er lige velinformerede.
    Der er en berettiget bekymring for, at uregulerede former for 'selveksperimentering' måske ikke tager højde for denne vigtige beskyttelse, når almindelige borgere eksperimenterer på sig selv.
    Informeret samtykke er ikke forskningsetikkens eneste vigtige garanti. Det bliver ofte hævdet, at selv voksne, der giver deres samtykke, kun bør udsættes for 'rimelige risici' i forskning.
    Etikere diskuterer ofte, hvad man forstår ved rimelig risiko, men der er bred enighed om, at 'rimelige risici' skal minimeres til de risici, der er nødvendige.
    Det er dog mere komplekst at afdække, hvad der tæller som rimeligt, hvis en patient har en alvorlig sygdom og er i gang med eksperimentel behandling, der måske (eller måske ikke) gavner dem.
    I tilfælde hvor en eksperimentel behandling kan gavne patienten, er 'proportionalitet' delvist relateret til, hvordan den eksperimentelle behandling kan sammenlignes med andre behandlinger, som læger kan bruge som den 'standardiserede form for behandling'.
    Det er et relevant spørgsmål i Beata Halassys tilfælde. Det er værd at bide mærke i, at Beata Halassy allerede havde gennemgået en fjernelse af brystet og kemoterapi i løbet af sin behandling.
    Derudover var sikkerhedsstatistikken, for den mæslingevirus og vesikulær stomatitis-virus hun brugte i sin eksperimentelle OVT-behandling, god.
    Hvis deltageren derimod ikke har gavn af at modtage behandlingen, bliver det nogle gange hævdet, at det kun er rimeligt at udsætte deltageren for minimal risiko.
    Andre mener, at større r...
    Show More Show Less
    7 mins
  • 86-årige Una foreviger håndværk og sprog, så folk kan få "selvrespekt"

    86-årige Una foreviger håndværk og sprog, så folk kan få "selvrespekt"
    Dec 1 2024
    "Jeg skal afsted igen til januar."
    Una Canger peger på rækken af sort-hvide fotografier, som er tapet sammen og hængt over kommoden i køkkenet. Billederne viser en landsby på et bjerg i Guatemala, hvor hun er kommet, siden hun i midten af 1960'erne begyndte sin karriere som antropologisk lingvist.
    Nu er hun 86 år. På det runde spisebord foran hende ligger beviserne for årtiers feltarbejde, som er foregået langt fra hendes hus i udkanten af København. Stakkevis af bøger med gulnede sider, der sender en lugt af arkiv ud i køkkenet, og som hun går i pendulfart til og fra stuen for at finde frem. Værker, hun er inspireret af. Bøger, hun selv har skrevet. Om alt fra aztekernes dialekter til keramik med spor til oldtiden.
    Hun har været med til at opbygge Danmarks eneste universitetsuddannelse i indianske sprog og kulturer. Hun har rejst og sovet i en jeep med sin mand to små børn for at kunne udføre sin forskning i fjerne lande.
    Og hun er slet ikke færdig.
    "Jeg forsker altså stadig," understreger hun, da hun bliver præsenteret for idéen om at skrive dette portræt af hende til Videnskab.dk.
    Una Cangers forskerliv kan fortælles gennem de genstande, hendes hjem er fyldt med: farverige ansigtsmasker, skåle af kalabas, håndvævede bluser, tasker af agave.
    Men det hele begynder med hendes interesse for sprog.
    "Jeg har en idé om, at nogle mennesker er født med en eller anden lidt sær evne, og min er, at jeg opfanger sprog. Jeg taler sprog," siger hun og remser op:
    Dansk, engelsk, fransk, spansk, polsk.
    Hun taler vel at mærke alle sprogene, "så nær man kan komme på at være indfødt", siger hun og tilføjer, at hun derudover taler nogle dialekter af azteker- og mayasprog mindre flydende. Hendes sprogkundskaber er usædvanlige for en kvinde født i 1938, og det kan til dels forklares med hendes opvækst.
    Una Canger er vokset op i et hus i Rungsted nord for København. Med en far som var arkitekt, og som fik besøg af kollegaer og studerende fra udlandet. Senere tog han hele familien med til USA for at undervise på forskellige universiteter, og undervejs sugede datteren til sig som en svamp. Hun husker særligt, da hun som 15-årig kom til et museum for blackfoot-indianere nær Canada.
    "Vi kom fem minutter før lukketid, så mine forældre gik i gang med at underholde manden i receptionen, så jeg kunne nå at se så meget som muligt."
    Hvad var det, der fascinerede dig ved indianere?
    "Jeg ved det ikke helt. De levede et andet liv, som interesserede mig."
    Una Canger kalder det "tilfældigt", at hun senere blev interesseret i aztekerne og mayaerne, og at hun endte med at blive en af verdens førende forskere inden for sit felt.
    I gymnasiet fik hun en ven, som interesserede sig for Mexico. Sammen læste de spansk i deres fritid, og senere begyndte hun på faget 'Sammenlignende sprogvidenskab' på Københavns Universitet.
    Pludselig stod hun igen i USA, klar til at forske i oprindelige sprog og kulturer.
    Tag til Guatemala. Sådan lød rådet fra en af Una Cangers professorer på University of California i Berkeley. Der manglede akademisk viden om mayaernes sprog, sagde han, og så tog hun afsted mod en landsby, hvor de lokale talte en særlig dialekt af mayasproget kaldet 'mam'.
    Kunne hun være med til at dokumentere det, skabe et alfabet og grammatik, så det blev muligt at skrive på dialekten?
    Hun gjorde ikke helt, som hun blev rådet til. En anden forsker, en ældre herre, havde sagt, at hun "da bare kunne få fat i en mand, som talte mam, og så tage ham med til den nærmeste større by". På den måde kunne hun blive fri for at bo i en primitiv landsby, forklarede han.
    Una Canger ryster på hovedet, mens hun genfortæller historien:
    "Ja tak, sagde jeg og gik min vej, meget, meget ophidset. For var der noget, jeg skulle, så var det på feltarbejde."
    Og det kom hun så. I en jeep og med hele familien, vel at mærke. I 1966 kørte hun fra USA og sydpå gennem Mexico sammen med sin mand og to døtre på henholdsvis tre og fem år.
    "Vi gjorde det, at vi overnattede i bilen," siger hun og tilfø...
    Show More Show Less
    10 mins
  • Kig op i december: Se stjernernes temperatur med dine egne øjne

    Kig op i december: Se stjernernes temperatur med dine egne øjne
    Nov 30 2024
    Så blev det vinter, og vinter betyder hej til mit absolut yndlingsstjernebillede: Orion.
    Der er flere grunde til, at jeg er vild med Orion.
    Selv om det langt fra er det største stjernebillede, har Orion mange prominente stjerner, som gør, at dette stjernebillede alligevel på imponerende vis dominerer vinterhimlen.
    Orion er opkaldt den stærke jæger i græsk mytologi, søn af Medusas søster Euryale og havguden Poseidon, og stjernebilledet optræder i flere klassiske værker som for eksempel Homers Odysseen og Iliaden.
    Men andre kulturer har også anerkendt stjernernes fremtræden og sidestillet konstellationen med stærke personligheder, eksempelvis den kosmiske danser Nataraja i hinduismen og jætten Ørvandel i nordisk mytologi.
    Årets mørkeste måned er, om ikke andet, perfekt til stjernekiggeri.
    Orion er decembers astro-højdepunkt for mig. Men du har også chancen for at se den galakse, Andromeda, der for næsten præcis 100 år rykkede ved vores forestilling om universets størrelse.
    Her i december trasker Orion op på stjernehimlen i øst ved 18-19-tiden. Bor du i byen med begrænset udsyn, må du vente nogle timer, før den kommer højt op, men selv midt i København, hvor jeg bor, kan byens lys ikke hamle op med Orions klareste stjerner.
    Og her kommer vi til en af mine yndlings-astro-facts, som jeg godt kan lide at fortælle til dem, der gider lytte:
    Stjerner ser vi normalt som små, hvide prikker. I et billede med lang eksponeringstid kan man dog se, at de ikke alle er hvide. Nogle er blålige, andre gullige, og igen andre rødlige.
    Men i Orion kan vi se farveforskellen med det blotte øje! Øverst til venstre ses den rødlige Betelgeuse som Orions skulder (eller armhule), og nederst til højre ses den blåhvide Rigel som hans knæ.
    Disse farver skyldes stjernernes temperatur.
    Jo varmere et objekt bliver - hvad end det er en stjerne eller et spyd i smedens esse - jo mere gløder det, og jo mere vil dets farve gå fra rødglødende, over orange/gult og til hvidglødende.
    Bliver det rigtig varmt, vil det til sidst gløde blåt (så varmt bliver der dog ikke i smedjen).
    Rigel er blålig, fordi den er tyve gange så tung som Solen, hvilket får den til at fyre sit brændstof af med enorm kraft: Den lyser over 100.000 gange kraftigere end Solen og er 12.000 grader varm.
    Betelgeuse derimod er rødlig, fordi den er svulmet op og dermed kølet af til 'kun' 3.600 grader i et forsøg på at udsætte sin uundgåelige skæbne - at eksplodere i en supernova inden for de næste 100.000 år.
    Langt de fleste lysprikker, som du kan se på stjernehimlen, er stjerner. Står du et mørkt nok sted, kan du dog også se andre objekter, som for eksempel kuglehobe, kompakte klumper af et stort antal meget gamle stjerner.
    Orion gemmer på et andet spændende ikke-stjerne-objekt: Under hans bælte - som består af stjernerne Alnitak, Alnilam og Mintaka - hænger 'Orions Sværd'.
    For det blotte øje ligner det en lodret række af 3-4 stjerner. Den klareste i midten er imidlertid ikke (bare) en stjerne. Kigger du godt efter, kan du se, at den er lidt diffus.
    Dette område er nemlig en glødende tåge af gas - den såkaldte Oriontåge - som netop nu er i gang med at danne nye stjerner!
    Orion kan også guide dig til at finde andre spændende himmellegemer:
    Forlænger du Orions Bælte en syv-otte bæltelængder ned mod venstre, finder du himlens klareste stjerne lige over horisonten: Sirius, også kaldet Hundestjernen, da den ligger i stjernebilledet Store Hund, opkaldt efter Orions jagthund.
    Denne hund (som har lidt forskellige navne alt efter kilden) hjalp ham med at bekæmpe Tyren, hvis stjernebillede grænser op til Orion på hans højre side.
    Forlænger du Bæltet cirka samme afstand som før, men op mod højre, finder du en anden meget klar og rød stjerne, Aldebaran, som udgør Tyrens øje.
    Fortsætter du i denne retning, kommer du til Pleiaderne (også kaldt Syvstjernen, opkaldt efter de syv søstre, som Orion var lidt for interesseret i).
    Fordi deres far, Atlas, havde travlt med at bære himmelhvælvingen på sine skuldre, 'hjalp' Z...
    Show More Show Less
    8 mins
  • Det er verdens højeste bjerg, men måske har du slet ikke hørt om det

    Det er verdens højeste bjerg, men måske har du slet ikke hørt om det
    Nov 30 2024
    Hvad er det højeste punkt på Jorden? Svaret på dette egentlig ret simple spørgsmål er ikke helt så åbenlyst, som man skulle tro.
    Alle ved, at det er på toppen af Mount Everest, som hedder Chomolungma på tibetansk. Flere hundrede turister forsøger hvert år at nå toppen af verdens nok mest berømte bjerg.
    Og toppen af bjerget er meget højt oppe. Der er så lidt ilt deroppe, at det har store konsekvenser for menneskekroppen, og kun få er nået derop uden at medbringe ilt.
    Men hvorfor kalder vi Mount Everest for verdens højeste bjerg? Mange undersøgelser og geografiske målinger, opdateret i 2020, har fastslået, at Mount Everest rejser sig 8.848,86 meter over havets overflade - altså højere end noget andet bjerg over havet.
    Nu forholder det sig sådan, at vi mennesker engang besluttede, at havoverfladen er nulpunktet, når vi måler bjerge og højder på kloden.
    "Men egentlig kunne det være et hvilket som helst andet punkt på Jorden," siger Haakon Fossen, som er professor i geologi ved Universitetet i Bergen.
    Der er nemlig andre måder at forstå, hvad det højeste punkt på Jorden er, ifølge forskeren.
    Den bjergtop, der er tættest på verdensrummet, er ifølge National Ocean and Atmospheric Administration (NOAA) den udslukte vulkan, Chimborazo.
    Chimborazo er officielt det højeste bjerg i Ecuador med sine 6.263 meter over havets overflade.
    Ved første øjekast er Chimborazo måske ikke helt så imponerende som Mount Everest, men Chimborazo rejser sig faktisk mere end 2.000 meter over toppen af Mount Everest; hvis vi altså måler fra midten af Jordens indre.
    Vulkanen er placeret på en slags forhøjning, der er opstået, hvor Jorden buler ud på midten ved ækvator, som kaldes 'equatorial bulge' på engelsk.
    "Der er ikke noget nyt i, at Jorden ikke er kuglerund. Det var Isaac Newton også inde på," siger Haakon Fossen.
    Isaac Newton var blandt de første til at vise, at Jorden bulede ud langs ækvator, ifølge opslagsværket Britannica.
    Bulen kommer blandt andet fra de kræfter, der opstår som følge af Jordens hurtige rotation og Jordens egen tyngdekraft.
    Vulkanen i Ecuador er placeret på toppen af denne bule, og det betyder, at toppen af bjerget er fysisk længere fra midten af Jordens indre end toppen af Mount Everest.
    Hvor verdensrummet begynder, er et helt andet spørgsmål, der både handler om fysik og jura.
    Målingerne kommer fra samarbejdet mellem NOAA og National Geodetic Survey (NGS) i USA, som har et netværk af blandt andet satellitter, der laver meget præcise målinger af ændringer i havniveauet eller jordskorpen.
    "Det er en anden måde at se højde på, der giver et helt andet perspektiv af Jorden," siger Haakon Fossen.
    Men der er flere måder at vurdere, hvor højt et bjerg er.
    Vulkanen Mauna Kea på Hawaii kan også gøre krav på titlen som det højeste bjerg på Jorden, hvis vi altså måler fra foden af bjerget helt til toppen.
    Toppen af Mauna Kea strækker sig cirka 4.200 meter over havets overflade, men fortsætter helt ned til havbunden, så den samlede højde er et godt stykke over 10.000 meter fra bund til top.
    "Det er en meget realistisk måde at se højden på et bjerg på," siger Haakon Fossen.
    "De fleste vil nok se det som den faktiske, reelle højde."
    Men hvorfor er det så vigtigt, hvilket bjerg er det højeste?
    "Helt fra vi er små børn, forsøger vi at finde ud af, hvad der er højest, lavest og størst og mindst. Der er noget, der appellerer til den menneskelige hjerne," mener Haakon Fossen.
    Mount Everest mister formentlig ikke sin status baseret på disse alternative måder at se højdepunkter på Jorden på. Men det kan måske sætte turismen til ét af verdens højeste bjerge lidt i perspektiv.
    Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
    Show More Show Less
    4 mins