Showing results by narrator "Agnethe Bjørn" in All Categories

Den lille gruppe af smålandske bønder er kommet om bord på briggen Charlotta, der skal føre dem over Atlanterhavet til New York. Undervejs oplever de mange plager som blandt andet stormvejr, søsyge og skørbug. "Bønder på havet" er anden del i Vilhelm Mobergs udvandrersaga. Vilhelm Mobergs udvandrersaga handler om Karl Oskar og Kristina Nilsson, der sammen med andre småfolk fra Småland forlader Sverige for at slå sig ned i Minnesota i midten af 1800-tallet.

Den kinesiske pige Lille-Glæde er kun fire år, da floden kommer og tager hendes forældre. Hendes farbror tager hende til sig, selvom han så ofte begræder, at hun kun blev en pige, og at faren aldrig nåede at få en søn, der kunne føre slægten videre. Hvor ondt det end gør for den lille pige at høre, så lykkes det hende at hæve sig over det. Efter kommunismens indtog i Kina forandrer meget sig i det konservative samfund - både til det værre og det bedre.

Anne-Marie fra Paris er 13 år gammel og træt af at gå i skole. Men da der kommer en ny pige i hendes klasse - en mystisk og dragende flygtning fra det fjerne Østen - begynder et nyt livskapitel. Foranlediget af den nye og fremmelige pige vækkes generte Anne-Maries interesse for drenge og romantik. Og da hun året efter bliver færdig med skolen og kommer i lære som husassistent, opsøger hun enhver mulighed for at udforske den nye interesse.

Karl Oskar og hans hustru Kristina er rejst den lange vej fra Sverige til Minnesota i USA, hvor de har slået sig ned som nybyggere. Med på rejsen var også Karl Oskars lillebror Robert, som ikke er skabt til det hårde slid i marken og i stedet drømmer om hurtig rigdom. I "Guld og vand", der er sjette del i Vilhelm Mobergs udvandrersaga, hører vi om Roberts guldgravereventyr i Californien og om hans alt for tidlige død.

Rita Naabyes ægteskab med den udkårne bagersvend er ikke nogen dans på roser, selvom glæden over deres fælles lille datter er stor. Manden drikker, og Rita må klare de fleste af hverdagens opgaver og problemer alene. Alligevel formår hun at fortæller om tilværelsen i Lyngby i 1940’erne og 1950’erne med lune og en underliggende humor, når hun i "To drosler sad ..." fortsætter den historie, hun påbegyndte i "Nat med Jomfru Jensen". I "Nat med Jomfru Jensen" og "To drosler sad ...

Den franske prinsesse Charlotte-Amélie de la Trémoïlle (1652-1732) kommer til det danske hof, hvor hun forelsker sig i og gifter sig med grev Anton von Aldenburg, der dog dør efter få måneders ægteskab. Amelie de la Tremoïlles var en fransk prinsesse. Hun blev født ind i Frankrigs fornemste adel og voksede op i Thouars i Vestfrankrig i en familie, der var splittet af religionsstrid. Hun måtte som ganske ung forlade sit hjem på grund af Ludvig XIV‘s tiltagende forfølgelse af huguenotterne og fik asyl ved det enevældige danske hof.

Hun var forud for sin tid, smuk, vittig, utraditionel. Toogtyve år gammel udgav hun i 1901 den første af flere romaner, der bl.a. handlede om kvinders forventninger og mænds vanskeligheder ved at opfylde dem. På sin bryllupsrejse forelskede hun sig i forfatteren Helge Rode, stak af med ham og fik sit første barn på den italienske ø Capri. Edith Rode blev født i 1879 som ældste datter af hofmedicus C.H.H. Nebelong. Som forfatter, skribent og brevkasseredaktør blev hun beundret for sin kløgt og frygtet for sit vide.

"Vinteren nærmede sig. Endnu kæmpede den med høsten og strøg langs den skiferblå himmelrand brummende ligesom et sultent vilddyr, der når som helst kunne springe på og hugge tænderne i verden - endnu gav de byger, der trak op, kun et tyndt lag hurtigt smeltende tøsne - endnu kom dagene dragende halvsløve, blåfrosne, bange, fyldt med alle mulige klagelyde, rigtig nogle grå genfærd af dage." I W.S. Reymonts firedelte mesterværk "Bønderne" bliver vi taget med ind i en polsk landsby i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet.

I en dansk provinsby flettes tre ægtepars skæbner ind i hinanden, da bogholderen Ovesen, efter at have udstået sin fængselsstraf for underslæb, vender hjem til sin småborgerlige og økonomisk ambitiøse kone. Hendes konstante krav tvinger Ovesen til at leve over evne og han er på vej mod økonomisk ruin, men forbindelserne til de to andre ægtepar, kan måske blive hans redning. Poul Ørum (1919 - 1997) var en af det 20. Århundredes kendte og elskede forfattere i Danmark.

Et ældre ægtepar går sammen alderdommen i møde - men det er ikke altid let, når man befinder sig hver sit sted i processen. Deres datter, der selv er over halvvejs gennem livet, beretter via dagbogsnotater om sine forældres dagligliv fra slutningen af 1970‘erne til slutningen af 1980‘erne og om de besværligheder og begrænsninger, der hører med til det at blive gammel. Den danske forfatter Krista Louise Jørgensen (f. 1928) er oprindeligt uddannet barneplejerske (vores dages pædagog).

""Hvordan kan min lille pige dog sige sådan," hulkede hun. "Har jeg ikke gjort alt for Viveka? Har lille Pappa og jeg ikke opofret os, for at vore børn kunne få et godt hjem, og så lønner du os på den måde!" Viveka blev kold fra hoved til fod ved moderens udbrud. Havde hun ment det så slemt? Hun vidste det ikke mere. Hun havde besøgt et andet hjem, hvor tonen var friere og gladere, og var kommet til at anstille sammenligninger. Det var jo kun det.

Kai Karnøe var i mange år praktiserende læge på den jyske hede. "Luftspejlinger" består af en lang række små fortællinger, der udspringer af hans oplevelser i det dejlige område med de hyggelige mennesker. Enhver, der har haft sin gang på den jyske hede, vil smile genkendende, når de læser om hedens folk og den skønne natur. Kai Karnøe var en dansk læge og forfatter.

"Død! Så pludseligt - hvordan? Jeg kommer hurtigst muligt. Der er halvanden times kørsel, og jeg behøver tid til mig selv, før jeg kører", sagde hun. Hun er jo død. Nu haster det ikke. Det sidste afgjorde hun med sig selv, da røret var lagt på. Der skal være tid til at besinde sig lidt på den pludselige død. Klokken er fire. Mor nåede at få den kaffe, der var hver dags højdepunkt for hende, forhåbentlig var der et godt stykke hjemmebagt kage til i dag, det værdsatte hun.

"Idet Rebecca sagde dette, faldt hun på knæ på en højst tragisk måde, tog sir Pitts barkede sorte hånd mellem sine to hænder (der var hvide og smukke og så bløde som silke) og så op i hans ansigt med et udtryk af dyb følelse og tillid, da - da døren gik op, og miss Crawley sejlede ind." Rebecca Sharp har en fordrukken far og en mor, hvis moral lader meget tilbage at ønske. Hun vil bort fra sit miljø og op i det gode selskab.

Ulrica de Mylius, der var født ind i en adelig familie, rejste som blot 17-årig til Belgien, hvor hun uddannede sig på klosterskole, så hun kunne forsørge sig selv. Resten af livet arbejdede hun som sygeplejerske i det meste af Europa og i Mellemøsten, og hun færdedes lige naturligt blandt høj som lav, rig som fattig. "Blandt fyrster og spedalske" bygger på uddrag af Ulrica de Mylius‘ spændende dagbøger, som beskriver et langt og udsædvanligt liv, der ofte blev levet i nogle af verdens brændpunkter.

Leonora Christina Ulfeldt (1621-1698) er en af danmarkshistoriens mest kendte og farverige skikkelser. Som Christian IV‘s yndlingsdatter synes hendes liv fra begyndelsen at være forudbestemt til stor rigdom og lykke. Men ægteskabet med rigsgreve Corfitz Ulfeldt forandre hendes fremtid. Da Ulfeldt bliver anklaget for landsforræderi, vælger hun at stå ham bi. Af den grund tilbringer hun næsten 22 år i fangenskab i Blåtårn på Københavns Slot, inden hun i 1685 bliver løsladt.

"Gid han aldrig må nå frem, tænker Viveka. Så drejer hun hovedet og ser Avas ansigt tæt ved sit. Det stråler af en stille henrykkelse. Hendes blik følger spændt den løbende ynglings. Også i hendes mørke øjne genspejles, ligesom i dammens små bølger, et billede af Antonius. Det splittes ikke. Det vedbliver at dvæle der, og dybt inde bag pupillen skinner en grøn flig af hans jakke. Viveka er blevet urolig. For et øjeblik siden var hun ene, og kærligheden kom med sit budskab til hende alene. Nu har også Ava fået sit bud.

I 1957 rejste etnograf og socialantropolog Henny Harald Hansen med en arkæologisk ekspedition til den kurdiske del af Irak for at undersøge, hvordan folk levede i små muslimske samfund. Som kvinde var Henny Harald Hansen en atypisk opdagelsesrejsende i sin tid, og hun blev da også behandlet med en vis skepsis og undren i starten af sin rejse. Men det var måske også netop på grund af hendes køn, at hun endte med at få en særlig adgang til de tørklædebærende kvinders privatliv i landsbyen.

"Viveka hang med hovedet. I virkeligheden var hun jo ikke videre indtaget i Herman, men hun var alt for bange for tante Eveline til at sige sin mening. Sådan var det altid, ikke blot med Viveka, men med alle, der kom i berøring med Eveline Macdougall, at de ikke vovede at have anden mening end hendes. Hun knægtede dem med sin vilje og med sit syrlige, eller når det træf sig således, indsmigrende smil, og påtvang dem sine egne anskuelser." Anden del af Agnes von Krusenstjernas romenserie "Fattigadel" fortæller om Vivekas tidligste ungdom.

"Foran mig sad en gammel kvinde. Hun var alle de islandske myter, elverfolk og spøgelser samlet i én person. Hendes fåreskindspels var så laset, at den knap nok hang sammen mere. Et netværk af rynker tegnede sig i det vejrbidte ansigt. Men blikket under de kraftige bryn var klart som bjergsøerne og afspejlede landskabets endeløse vidder, skønt vi sad midt i tæt tåge. "Jeg hedder Maria," sagde jeg og bankede mig på brystet. "Maria." Hun sad lidt og tyggede. Så sagde hun overraskende bistert: "Halla.